Din gæstfrihed gør en forskel
Har du fået et ledigt værelse, kan der vente dig uforglemmelige oplevelser som værtsfamilie for en studerende fra DIS.
Vores studerende kender ikke ret meget til Danmark på forhånd, men de har ofte hørt, at vi er nogle af de lykkeligste mennesker i verden. Dette kan der være mange årsager til, og uanset hvad, vil du med din gæstfrihed være med til at gøre en forskel igennem de fire måneder, den studerendes ophold varer.
Åbn dit hjem og få en masse igen
- Lær om USA fra en amerikaners perspektiv
- Udveksl interesser, erfaringer og traditioner
- Vis Danmark og se samtidig Danmark i et nyt lys
- Få et internationalt netværk
- Træn dine engelskkundskaber
Da vi startede op som værtsfamilie, var det fordi vores egne børn var flyttet hjemmefra, og der blev meget stille. Derudover ville vi gerne blive bedre til engelsk. Senere fik vi et stort netværk i USA, og det gav os chancen for at opleve landet fra en anden side. – Winnie og Johnny, Ballerup