En hyppigt fremhævet forskel på danskere og amerikanere er vores måde at kommunikere på, og denne forskel kan i begyndelsen være svær at forstå for den studerende.
Stilhed og small talk
Vi danskere har generelt nemmere ved stilhed end amerikanere, og vi benytter ikke ”small talk” i lige så høj grad, som de gør. Dette kan amerikanere til tider misforstå som om, at vi er reserverede og indadvendte mennesker, selvom det slet ikke behøver at være tilfældet.
Vores studerende erfarer ofte, at de lige skal give det lidt tid, inden deres nye, danske venner “åbner op”, men så får de til gengæld også en hel masse fra dem. Det er helt naturligt, at man lige skal se hinanden lidt an i begyndelsen. Vær blot opmærksom på, at danskere og amerikanere kan have forskellige tilgange til at lære nye mennesker at kende.
Til gengæld pakker danskere sjældent budskaberne ind, når først vi åbner munden. Vi siger vores mening og benytter generelt ikke høflighedsfraser. Amerikanere er som regel mindre direkte og benytter i langt højere grad høflighedsfraser.
Ironi
Danskere har en særlig ironi og humor og er generelt mindre politisk korrekte end amerikanere er. Dertil joker danskere ofte med de personer, de møder, og ikke kun med de folk, de kender godt. Vores studerende er derimod ikke så vant til den form for humor, som mange danskere benytter. Det kan derfor være en god idé at holde lidt igen med sarkasmen, indtil I kender jeres studerende lidt bedre.
At give kritik
Vores studerende på DIS er i gennemsnit 20 år gamle, og på dette tidspunkt i livet har de fleste ikke meget erfaring med at sige deres mening eller give kritik. Hvis amerikanere ønsker at fremsætte kritik, vil de ofte automatisk pakke den ind i positive udmeldinger for ikke at virke for aggressive.
En konsekvens af ovenstående er, at en dansker ofte kan blive efterladt med følelsen af at blive rost i stedet for kritiseret, fordi kritikken netop blev så godt pakket ind i positive udmeldinger. Og omvendt kan en amerikaner komme til at opfatte en danskers besked som meget kritisk og sårende, selv om det slet ikke var intentionen.
Tænk derfor over dialogen med jeres studerende og øv jer i at skelne mellem at invitere, at bede om og at kræve:
- Hvad vil I gerne invitere de studerende til at gøre (sammen med jer)?
- Hvad vil I gerne bede de studerende om at gøre?
- Hvad er vigtigt for jer at kræve af den studerende?
Kommunikér klart med den studerende, når noget er vigtigt for jer, og forklar hvorfor.
Religion
Amerikanere er generelt mere religiøse end danskere, hvilket blandt andet skyldes en anderledes tilgang til fællesskaber. Det er normalt for amerikanere at flytte rundt i landet, og en kendt talemåde lyder: “Everyone is always from somewhere else”. Det betyder, at amerikanere i højere grad, end danskere, er vant til at skabe nye fællesskaber igennem hele deres liv, og religiøse fællesskaber er et eksempel herpå. Hvis jeres studerende fortæller, at de går i kirke hver søndag, kan det derfor lige så ofte have rod i et socialt fællesskab.
En del af vores studerende forventer at kunne dyrke deres religion, mens de er i Danmark. DIS forventer ikke, at vores familier og roommates skal tilpasse sig deres studerendes i det henseende, men vi ser selvfølgelig gerne, at I hjælper jeres studerende i deres forsøg på at finde et trosfællesskab her i Danmark.
Gode råd til at håndtere et kulturchok
Selv den mest tilpassede studerende kan få følelser af kulturchok under sit ophold i Danmark. For nogle studerende er det første gang, de er så langt hjemmefra eller rejser i udlandet, og de mange nye indtryk og ændringer i hverdagen kan ende med at blive for overvældende.
Vi oplever også, at fordi flere studerende kan være i løbende kontakt med familie og venner derhjemme via Skype, Facebook, Instagram mv., kan det være svært for dem at “løfte hovedet” og fokusere på deres liv her i Danmark. Som værtsfamilie eller besøgsfamilie kan man støtte sin studerende ved at snakke åbent om, hvordan de har det.
Herunder er nogle gode råd fra os:
- Vær anerkendende. Den studerendes oplevelser hænger sandsynligvis sammen med en følelse af pres over at skulle vænne sig til en ny kultur. Det er helt naturligt at føle sig overvældet.
- Brug dine egne erfaringer, når du taler med den studerende. Har du oplevet at være i en situation, hvor du følte dig usikker? Hvordan håndterede du det?
- Forklar hvorfor du gør ting på en bestemt måde, hvis du har indtryk af, at den studerende ikke forstår, hvad der foregår.
- Vær ikke bange for at sige, hvis der er noget, der går dig på. Overvej om I kunne lave noget sammen, der ville give en god oplevelse for begge parter. Italesæt rutiner så den studerende har nogle faste holdepunkter i hverdagen.
- Hjælp den studerende med at sætte realistiske mål for semesteret og ros den studerende, når de opnås.
- Spørg den studerende om hvilke aktiviteter, der tilbydes gennem DIS.
- Spørg hvem den studerende kan dele sine følelser med, både derhjemme og i Danmark.
- Vær ikke bange for at bruge humor. Det kan være forløsende med et godt grin.
Hjemve
Det er normalt at have hjemve, men enkelte gange sker det, at én af vores studerende udvikler en depression. Dog sker det ofte i forlængelse af en allerede eksisterende sygdom. Hvis du oplever, at din studerende er nedtrykt igennem længere tid, kan du opfordre ham eller hende til at tage kontakt til vores værtsteam på host@dis.dk eller vores Student Care Team på care@dis.dk for hjælp og vejledning.
Særligt for værtsfamilier: Hvis en studerende lider af eksempelvis depression eller angst, og DIS vurderer, at det højst sandsynligt vil påvirke den studerendes ophold hos en værtsfamilie, vil vi altid være i dialog med værtsfamilien, inden matchet anses som fast, og semesteret starter.
Kom godt i gang med kommunikation på engelsk i værtsfamilien
Vi har oversat nogle spørgsmål til engelsk, som I kan tage udgangspunkt i, når I taler med jeres studerende. Vi anbefaler altid, at I tager en forventningssnak i løbet af den første uge af semestret men også cirka en måned inde i semestret (og efter behov).