Bliv værtsfamilie for en collegestuderende

Kan du rumme, at verden flytter ind i dagligstuen?
Bliv værtsfamilie for en collegestuderende!

Vi er glade for din interesse i vores værtsprogram. Her på siden kan du blive klogere på følgende:

Er du allerede klar til at tilmelde dig?

Tilmeld dig som ny værtsfamilie

Hvad er DIS for en størrelse?

DIS er en selvejende non-profit undervisningsinstitution, som er specialiseret i study abroad-ophold. DIS blev grundlagt i 1959 i Købenahvn, og siden er vi vokset til at være én af de største organisationer i verden af sin slags med en vigtig funktion i den dansk-amerikanske kulturudveksling.

Vi tager årligt imod omkring 3500 studerende – fordelt på et forårssemester, efterårssemester og kortere sommerophold.

DIS har hovedkontor og undervisningslokaler i Vestergade i København, tæt på Rådhuspladsen. Vi åbnede desuden en afdeling i Stockholm i 2016.

Hvorfor skal jeg blive værtsfamilie?

Godt spørgsmål!

Der er mange fordele ved at være værtsfamilie gennem DIS, men lad os fremhæve 4:

  1. Du får mulighed for at danne nye venskaber
  2. Du bliver bedre til engelsk – har du børn, vil de også få meget ud af det
  3. Du kan lære om international kultur på en anderledes og jordnær måde
  4. Du får chancen for at dele din hverdag og lokale kultur med en nysgerrig international studerende

Det vigtigste er, at du har hjerterum til at tage en studerende ind i 4 måneder – så skal vi nok hjælpe dig med alt det andet. Det lover vi!

Ikke helt overbevist endnu?
Mød Pernille og Kim samt deres to døtre, som havde DIS-studerende Danika boende. 

Hvem studerer på DIS?

Vores studerende er typisk mellem 19 og 21 år gamle og kommer primært fra nordamerikanske universiteter. Som en del af bacheloruddannelsen i USA har de valgt at læse et semester i Danmark.

Vil du lære vores studerende lidt bedre at kende?
Mød Maya, som boede hos Bettina på Amager – sammen prøvede de alt fra vinterbadning til lakridssmagning!

 

Hvad med det praktiske?

Der er naturligvis praktiske elementer, som skal være på plads, når man åbner sit hjem for en international studerende. DIS har mange års erfaring med at gøre dette så gnidningsfrit som muligt for både værter og studerende.

Vigtigt at vide:

  • Alle værtsfamilier modtager hver måned en godtgørelse på 4.100 kr., som skal dække ekstraomkostninger
  • Vi sørger for, at de studerende er forsikrede gennem hele opholdet

Vores dedikerede værtsteam gør desuden meget ud af at matche studerende og værter, således at tiden sammen bliver så givende som muligt for begge parter. Du kan altså være sikker på, at vi kigger på alt fra kostvaner og allergier til fritidsinteresser, når vi placerer den studerende hos værten.

Opstår der tvivlsspørgsmål eller nogen former for problemer i løbet af semestret, står vi altid klar til at hjælpe med både stort og småt.

Vidste du?
Som vært bliver du en del af et lokalt netværk, hvor du og din studerende får mulighed for at deltage i begivenheder med andre værtsfamilier – fra juleklip til bowling!

Tilmeld dig som ny værtsfamilie

-----------------------------------------------

Vi er glade for din interesse i at blive værtsfamilie! I første omgang har vi blot brug for en håndfuld informationer om dig.

Transporttid(Påkrævet)
Vores værtsfamilier må maksimalt bo 45 minutter fra DIS i København med offentligt transport. Du kan tjekke rejsetiden imellem dig og DIS på Rejseplanen. Vores adresse er Vestergade 7, 1456 København K.
Navn(Påkrævet)
Vi vil gerne ringe dig op og fortælle lidt mere om værtsprogrammet. Angiv venligst, hvornår det kan passe dig i hverdagene.
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.