Den 25. april holdt vi vores årlige jubilæumsfest for værts-, besøgsfamilier og deres studerende i smukke omgivelser i indre by. Men fejringen i år var noget helt særligt, da 2019 markerer DIS’ 60 års jubilæum. Vi markerede lejligheden med bobler i glassene, en let tapasanretning, særlige jubilæumscupcakes, taler og en quiz.
For vores Værtsteam er jubilæumsfesten noget helt særligt. ”Vores jubilæumsfest er en rigtig vigtig aften for os. Den giver os mulighed for at fejre vores værter og besøgsfamilier, som gang på gang vender tilbage til DIS. Vi er meget taknemmelige for det kæmpe stykke arbejde, de gør for at give vores studerende et godt semester. Vi håber naturligvis også, at det er en aften, hvor værter og besøgsfamilier føler, at vi har gjort os lidt ekstra umage for at sikre, at de kan få et part hyggelige timer sammen med deres studerende,” siger Jesper E. Hansen.
I år kunne vi også sige et helt særligt tak til én værtsmor, Hanna Friis, der i løbet af 13 år har været vært for 52 studerende. Hun blev hyldet med en helt særlig tale og tak.
Tilbage til alle nyheder