DIS deltager i ECCO Walkathon

DIS i Danmark

Studerende og medarbejdere fra DIS deltog i år i ECCO Walkathon i begyndelsen af september. Det var et nyt initiativ af en gruppe medarbejdere fra DIS, og det blev taget godt imod. Både studerende og medarbejdere var glade for at kunne gøre en forskel samtidig med, at de lærte hinanden bedre at kende alt i mens de gik igennem Københavns gader. For hver deltager, donerede ECCO 7,50 kr. per gået kilometer. ECCO Walkathon foregik i fire danske byer på den samme dag, og overskuddet gik til  Hjerteforeningen og SOS Børnebyerne.

Jenny Han, medarbejder hos DIS, deltog på dagen, og hun fortæller om arrangementet:
”Det var en fornøjelse at gå igennem byen sammen med så mange andre. Vi havde alle sammen et fælles mål, og med det fulgte en helt særlig stemning og følelse af sammenhold,” fortæller Jenny.

Det er bestemt ikke sidste gang, at DIS deltager i ECCOs Walkathon.

Tilbage til alle nyheder