Stads Kollegium er et nyere kollegium, som er renoveret med lejligheder i alle størrelser. Her er der fokus på at skabe et stærkt socialt samvær og lave en masse fællesaktiviteter. Du kan som beboer være med til at opbygge fællesskabet og tage del i de aktiviteter og klubber, du har lyst til – og måske endda starte nye initiativer.
Ansøg herBeliggenhed
Stads Kollegium er beliggende på Amager tæt på det grønne område ved Stadsgraven. Her har du Amagerbrogades butiksliv lidt mod øst, Christianshavns charme mod nord og Islands Brygges havneliv mod vest.
Offentlig transport
Med metrostationerne Islands Brygge og Amagerbro samt brugbare buslinjer tæt på, vil du have god forbindelse til Københavns øvrige bydele.
Bygningen
Stads Kollegium ligger i en bygning fra 1950’erne. Bygningen har tidligere været kontor for BASF-industrikoncernen, som er kendt for at have produceret kassettebånd og LP’er.
Bygningen blev renoveret i 2020, så alle værelser og fællesarealer er i god stand.
Beboersammensætning
Stads Kollegium er et stort DIS-kollegium med plads til 153 studerende – heraf både DIS-studerende og lokale studerende.
Lejemål
Stads Kollegium har i alt 39 lejligheder fordelt på 5 opgange. Som beboer på Stads Kollegium har du dit eget værelse. Værelset er en del af en lejlighed, hvor du deler køkken, bad og toilet med lejlighedens øvrige beboere. Dit værelse er umøbleret, mens fællesrum og køkken er udstyrede.
Boligareal
| Brutto m² | Netto m² | |
| Bolig | 26-62 m² | 8-19 m² |
Forskellen på brutto- og nettoareal:
Et nettoareal angiver boligens faktiske mål – selve lejlighedens beboelsesareal. Et bruttoareal medregner de eventuelle fællesarealer der er; fx gange, fællesrum, vaskeri mv. som lejeren har adgang til i ejendommen. Det er også bruttoarealet, der bruges ift. beregning af leje.
Husleje
| Husleje | |
| Bolig | 4.000 – 6.100 DKK / måned |
Det er ikke muligt at søge om et bestemt værelse, og DIS tager ikke højde for ønsker til lejeniveau i forbindelse med tilbud om værelse.
Da værelserne ikke har eget køkken, kan man ikke søge om boligstøtte på Stads Kollegium.
Huslejen inkluderer:
- El, vand, varme
- Wi-Fi
- Få værelser har egen altan
- Møbleret fællesstue
- Køkken med udstyr
- Eget depot i kælderen
- Løbende forsyning af rengøringsartikler til hver lejlighed
- Sociale aktiviteter
- Kollegiet har en housing staff tilknyttet, som er ansvarlig for at støtte initiativer på kollegiet
Bemærk:
- Det er kun tilladt at bo én person per værelse, med mindre andet er aftalt
Faciliteter
På alle værelser findes der:
- Loftslampe
- Gardin
- Skab
I hver enkelt lejlighed findes der:
- Et toilet
- Et fællesbad
- Køkken
På kollegiet findes der:
- Fælleslokale
- Flere fællesarealer på tagterrasser
- Cykelparkering
- Personligt depotrum til hver beboer
- Vaskemaskiner og tørretumblere i kælderen
Vær opmærksom på:
- Husdyr er ikke tilladt
- Rygning er ikke tilladt indendørs eller på altaner
- Der er ikke kabel-tv på værelset