Netop nu: Vi har ledige delevenlige parværelser på Mønten. Ansøg i dag!
Beliggende i en flot historisk bygning og med mange fællesarealer, er Mønten Kollegium et ideelt samlested. Lige udenfor døren kan du nyde godt af det grønne område og hyggelige gårdmiljø, som giver gode muligheder for frisk luft og gode stunder i det fri.
Med en tagterrasse på toppen af bygningen, kan du opleve den flotte udsigt udover København og Amager.
Delevenlige kollegielejligheder
En del af lejlighederne på Mønten Kollegium er velegnede til deling, især for par. I har mulighed for at ansøge om at bo sammen. Bemærk at I skal udfylde en ansøgning hver især.
Beliggenhed
Mønten Kollegium er beliggende på Amager, tæt på det grønne område ved Stadsgraven. Her har du Amagerbrogades butiksliv lidt mod øst, Christianshavns charme mod nord og Islands Brygges havneliv mod vest.
Offentlig transport
Med metrostationerne Islands Brygge og Amagerbro lige rundt om hjørnet, vil du have god forbindelse til Københavns øvrige bydele.
Bygningen
Kollegiet er beliggende i Den Kongelige Mønts historiske bygning fra 1923. Frem til 1978 blev alle danske mønter produceret i de daværende industribygninger. Efter en del om- og tilbygninger åbnede bygningen som kollegium i 2013.
Beboersammensætning
Mønten Kollegium er et stort DIS-kollegium med plads til 250 studerende.
Lejemål
Mønten Kollegium har i alt 175 lejligheder fordelt på fire fløje, som tilsammen danner et hyggeligt gårdmiljø. Lejlighederne har udgang til svalegange, så der er rig mulighed for at møde de andre beboere, samtidig med at du bor i din egen lejlighed.
Du har din egen lejlighed med eget tekøkken, bad og toilet. Lejlighederne er umøblerede.
Boligareal
Brutto m² | Netto m² | |
Bolig | 35-52 m2 | 27-44 m2 |
Forskellen på brutto- og nettoareal:
Et nettoareal angiver boligens faktiske mål – selve lejlighedens beboelsesareal. Et bruttoareal medregner de eventuelle fællesarealer der er; fx gange, fællesrum, vaskeri mv. som lejeren har adgang til i ejendommen. Det er også bruttoarealet, der bruges ift. beregning af leje og evt. boligstøtte.
Husleje
Husleje | |
Bolig | 4.947 – 8.339 DKK / måned Ekskl. forbrug af el, vand og varme |
Du har mulighed for at søge boligstøtte. Beløbets størrelse er personligt, men du kan beregne din boligstøtte på borger.dk.
Huslejen inkluderer:
- Wi–Fi
- Enkelte lejligheder har egen altan
- Eget tekøkken
- Eget toilet og bad
- Møbleret fællesstue
- Sociale aktiviteter
- Kollegiet har en Kollegium Community Advisor tilknyttet, som er ansvarlig for at støtte initiativer på kollegiet
Faciliteter
I alle lejligheder findes der:
- Loftslampe
- Toilet og bad
- Tekøkken
På kollegiet findes der:
- Fælleslokale
- Fælles tagterrasse
- Cykelparkering
- Vaskemaskiner og tørretumblere i kælderen
Vær opmærksom på:
- Husdyr er ikke tilladt*
- Rygning er ikke tilladt indendørs eller på altaner
- Der er ikke kabel-tv i lejlighederne
*Bortset fra enkelte lejligheder forbeholdt DIS-studerende, som måtte medbringe Support Animals
Indflytning
Indflytning på Mønten Kollegium afhænger af opsigelser fra nuværende beboere. Når et værelse bliver ledigt, vælges en ny beboer på baggrund af den øvrige beboersammensætning på den pågældende etage.
Ansøg her