Saras historie

For Sara er et internationalt kollegium det allerfedeste sted at bo

23-årige Sara Jensen bor på Langebro Kollegium i København. Her flyttede hun ind for snart to år siden, da hun startede på CBS, hvor hun læser Business Administration and Service Management.

Til dagligt arbejder Sara i en tøjbutik på Strøget, og hun har derudover tid til at dyrke sine fritidsinteresser, hænge ud med vennerne og hygge sig derhjemme.

Førstevalget faldt på DIS Kollegierne

Fra en tidlig alder har Sara været vant til at bo sammen med nye mennesker. Hun er vokset op i en familie, som har været vært for 12 amerikanske collegestuderende gennem hendes opvækst. Da Sara skulle flytte hjemmefra var hun ikke i tvivl om, at hun ville flytte ind på et af DIS kollegierne, så hun kunne fortsætte med at bo side om side med amerikanske collegestuderende.

”Jeg var helt overbevist om, at jeg skulle bo på et af DIS kollegierne, fordi vi har jo altid haft en amerikansk studerende boende hjemme, og det synes jeg var noget af det fedeste i hele verden,” fortæller Sara.

En del af et intimt kollegium

Langebro Kollegium er meget intimt, og man har som beboer gode muligheder for, at komme de andre beboere ved. Sara har gjort sig umage for at lære de andre at kende, og hvem der bor på de forskellige etager.

Hun forklarer: ”Det er vigtigt for mig, at kende dem jeg bor sammen med. Det gør det meget mere hyggeligt, når man støder på hinanden på gangene og lige stopper op for at smalltalke – det kan amerikanere rigtig godt lide.”

For Sara er det allerbedste ved at bo på kollegium, at der altid er nogen at være sammen med når man kommer hjem fra studie eller arbejde. ”Det er de små ting i hverdagen, som bliver til nogle af de hyggeligste øjeblikke, og der hvor man virkelig lærer hinanden at kende.”

”Jeg er meget socialt anlagt, så jeg synes det er hyggeligt at lave aftensmad sammen eller have nogen at se en serie med. Samtidig kan jeg også have dage, hvor jeg bare har lyst til at trække mig tilbage og være lidt alene på mit værelse. Men jeg synes stadig, det er rart, at høre den lille summen, som kommer ude fra opholdsstuen,” fortæller Sara.

Sociale events på tværs af kulturer

For at ryste de danske og amerikanske beboere sammen, er Sara med til at planlægge sociale arrangementer på kollegiet.

”Vi er gode til at tilbringe tid sammen. Det kan både være en helt casual filmaften eller mere planlagte arrangementer, om det så er på petanquebar eller en bådtur i Københavns kanaler. Hver etage står for at planlægge og afholde et event per måned, hvilket er en god måde at få alle med på.”

Hvert år bliver der også holdt fast i de danske og amerikanske traditioner, hvor kollegiets beboere mødes for blandt andet at afholde fastelavn, Hanukkah og Thanksgiving.

”Thanksgiving er især en hyggelig aften med en masse god mad. Vi hjælpes altid med forberedelserne, men det er primært amerikanerne, som tager styringen på aftenen. Det er de gode til og man kan mærke at de godt kan lide, at vise den del af deres kultur frem for os lokale beboere,” fortæller Sara.

Nye venskaber på kollegiet

Sara har fået mange gode venner i sin tid som beboer på kollegiet. Hun har især knyttet tætte bånd til et par andre beboere, og de har indbyrdes arrangeret weekendture og oplevelser sammen.

”Jeg hægtede mig engang på en weekendtur til Barcelona sammen med en af mine amerikanske veninder fra kollegiet og hendes studiekammerater. Det var en vildt hyggelig tur og en god måde at lære dem endnu bedre at kende,” fortæller hun.

Derudover har Sara arrangeret en roadtrip sammen med nogle af beboerne fra sin etage.

”Jeg lånte min fars bil og kørte mod Nordsjælland, hvor jeg viste dem nogle af de bedste strande, hvorefter vi kørte til Kronborg Slot. Vi sluttede turen ved at spise aftensmad hjemme hos min far, og det syntes han var helt vildt sjovt og hyggeligt.”

Et svært farvel

Den sværeste del ved at bo på kollegium, er når de amerikanske beboere skal rejse hjem efter endt semester.

”Det kan være lidt hårdt at sige farvel til amerikanerne. Man når lige at opbygge en god relation på de fire måneder, de er her, og så føles det helt vildt tomt, når de rejser hjem. Jeg tror aldrig helt, jeg vænner mig til det,” fortæller Sara.

Hun er derfor meget opsat på at holde kontakten med flere af sine venner, efter de er hjemvendt til USA. ”Jeg Facetimer med en af mine veninder, som rejste hjem efter sidste efterårssemester. Vi snakker stadig sammen 1-2 gange ugentligt – det er vildt hyggeligt, at vi holder det ved lige.”