Rutiner i hjemmet
Når en ny studerende flytter ind, er det en god idé at sætte dem ind i jeres hverdagsrutiner og forventninger i forhold til fx rengøring og tøjvask. Det er en god idé at forholde sig til følgende:
- Hvem rydder op og gør rent? Hvad forventer I af jeres studerende i forhold til oprydning og rengøring?
- Hvem vasker tøj hos jer og hvor tit? Må den studerende bruge jeres vaskemaskine til vask af sit eget tøj?
Bemærk: De studerende medbringer normalt en begrænset garderobe og kan derfor have behov for hyppigere tøjvask. - Hvordan koordinerer I jeres morgenrutine, så alle får tid på badeværelset? (Der er generelt flere badeværelser pr. hjem i USA, end i Danmark, og de studerende tager generelt længere bade, end vi er vant til herhjemme.)
- Hvor lang tid bader I normalt hos jer, og hvad er jeres studerende vant til?
Vær gerne konkret ift. hvad et “kort bad” betyder for jer! Hvor hænger I de våde håndklæder? Må jeres studerendes badeartikler stå fast på badeværelset, eller skal de helst stå på værelset? - Hvor ofte lufter I ud, og skal den studerende også lufte ud på sit værelse?
- Hvor varmt har I det indendørs? Må den studerende selv bestemme, hvor varmt der skal være på vedkommendes værelse?
- Har I lyset tændt i hele huset, når I er hjemme, eller kun i de værelser, hvor I befinder jer? Hvad er jeres studerende vant til, og hvad forventer I jer af dem i det henseende?
I de fleste hjem er der forskel på, hvordan man opfører sig, når man er alene, og når man har folk på besøg eller boende hos sig. Som værtsfamilie finder man med tiden sin egen balance. Dog er det en god idé at være opmærksom på, hvordan jeres studerende reagerer på eksempelvis letpåklædte familiemedlemmer og tage en snak om det, hvis I har forskellige grænser og værdier.
Rengøring
Vi oplever, at nogle af vores studerende ikke har været vant til at tage del i huslige pligter derhjemme, ligesom der på mange amerikanske kollegier er ansat rengøringspersonale til at gøre rent. Derfor er det en god idé at tage en snak med jeres studerende om, hvordan man helt konkret rydder op og gør rent, og hvilke rengøringsprodukter I bruger til hvilke opgaver.
Mad og måltider
Nogle af de studerende har ikke lært at lave mad og er flyttet direkte hjemmefra og hen til et universitet med kantine, hvor de spiser alle deres måltider. Derfor er det en god idé at hjælpe den studerende i gang med at sørge for sin egen madpakke samt at købe ind og lave aftensmad sammen. Med tiden kan du eventuelt give din studerende egen maddag.
Vær også opmærksom på jeres egne og den studerendes madvaner. Det er vigtigt, at man er åben overfor hinandens præferencer, og ikke mindst sørger for, at der er mad nok til den ekstra person i husstanden.
For nogle af vores studerende er det endvidere en stor forandring at dele længere aftenmåltider sammen hver aften. De kommer som regel til at holde af den hjemmelavede mad og snakken under aftensmaden, men nogle skal lige vænne sig til det.
At være værtsfamilie betyder lange snakke ved middagsbordet om, hvad der rører sig i tiden, i samfundet, i familien og i os selv. Stort set alt kan blive vendt over maden – selv politik, religion og seksualitet – men det gøres altid med respekt for hinandens grænser.
Rutiner omkring mad
For at komme godt i gang med rutinerne omkring madlavning, bør I snakke om følgende:
- Kan jeres studerende lave mad, eller har de brug for hjælp?
- Hvad må den studerende tage i køleskabet?
- Hvis I nogle aftener ikke er hjemme til aftensmad, hvad forventer I så at den studerende gør? Lægger I fx penge til indkøb?
- Kunne I tænke jer, at den studerende hjælper med madlavningen?
- Spiser alle den samme mad, eller bliver der taget specielle hensyn?
- Er der mad, som jeres studerende nødigt spiser?
- Har I en fast spisetid, og spiser I sammen hver aften?
- Hvornår vil I gerne senest have besked, hvis jeres studerende ikke kommer hjem til aftensmad?
- Hvor tit har I gæster til spisning? Må den studerende invitere venner til at spise med? Og i så fald, hvornår skal I senest have besked?
Anderledes spisevaner
Mad og måltider styrker ofte fællesskabet i et hjem. I den forbindelse kan det være en udfordring, hvis den studerende er lidt kræsen overfor lokal mad, som i mange tilfælde er en helt ny oplevelse. Vi opfordrer generelt vores studerende til at hjælpe til i køkkenet, når de kan, for at blive fortrolige med vores madkultur – særligt hvis de selv har nogle specielle vaner eller behov. Selvfølgelig gælder tolerancen overfor en anderledes spisekultur begge veje, og det er vigtigt, at man hver især er åben overfor at prøve noget nyt.
Hvis jeres studerende er veganer eller har allergi overfor gluten og/eller mælkeprodukter, vil du modtage en forhøjet godtgørelse fra DIS. Læs mere under Økonomi og Forsikring.
En del af vores studerende undgår gluten – enten fordi de er allergiske, eller fordi de aktivt har fravalgt det. Hent råd og opskrifter til en glutenfri hverdag på vores blog.
Bemærk: I kan altid logge ind på jeres online profil og indtaste jeres eventuelle ønsker i forhold til jeres studerendes madvaner.
Hensynsfuld rygning
Langt størstedelen af vores studerende er ikke-rygere, og de få rygende studerende er vant til at ryge udendørs. Man kan sagtens være værtsfamilie som ryger, men vi beder rygerne om at afholde sig fra rygning i fællesområder som køkken og stue i den periode, I har en DIS-studerende boende.
Brug af telefon og internet
DIS er meget optaget af de studerendes sikkerhed, mens de er i Danmark. Derfor er det obligatorisk for de studerende at have en fuldt ud funktionsdygtig mobiltelefon, så længe de er her. DIS har indgået en aftale om mobiltelefoni med Lebara, som vi stærkt opfordrer alle studerende til at skrive sig op til.
Langt de fleste studerende har deres egen bærbare computer med. De studerende vil helt sikkert sætte pris på, at I hjælper dem med at blive koblet på internettet på ankomstdagen.
Bemærk: DIS tilbyder gratis internetrouter til de studerende, som ikke har adgang til stabilt internet i hjemmet. De studerende skal blot henvende sig på host@dis.dk.
Overnattende gæster eller sove ude
Vi anbefaler, at I snakker om reglerne for overnattende gæster, samt hvornår den studerende senest skal give jer besked, hvis vedkommende overnatter et andet sted en aften.
Hvis jeres studerende får besøg hjemmefra i løbet af semestret, er I naturligvis velkomne til at invitere dem til at bo hos jer. Det er dog ikke noget, hverken DIS eller den studerendes familie eller venner forventer. Det er til gengæld en god idé at snakke besøget godt igennem, lave helt konkrete aftaler (f. eks. en middagsinvitation eller en tur i Tivoli sammen) og evt. hjælpe med at finde et hotel, B&B eller vandrerhjem.
Ferier
De studerende vil normalt være på studieture og ude at rejse i sammenlagt mellem halvanden og tre uger i løbet af et semester.
Selv om I har en studerende boende, kan I naturligvis også godt selv tage nogle smutture i løbet af et semester. DIS henstiller dog til, at hele værtsfamilien ikke er bortrejst mere end syv sammenhængende dage, når de har en DIS-studerende boende. Vi henstiller også til, at både værtsfamilie og studerende i god tid informerer den anden part om evt. rejseplaner. Hvis I har spørgsmål hertil, så tag kontakt til Værtsteamet.
Det kan være godt at vide, at DIS ikke holder ferie i hverken den danske vinterferie eller efterårsferie. Hvis I er bortrejst i op til en uge, kan jeres studerende godt bare blive boende i hjemmet, mens I er væk – hvis begge parter er trygge herved. Nogle studerende ønsker at invitere en ven eller veninde hjem, mens værtsfamilien er bortrejst, og andre flytter selv hen til en bekendt. I forhold til mad beder vi jer huske at aftale, om I fylder køleskabet før afrejse, eller om I vil lægge penge frem til indkøb.
Hvis det ikke fungerer mellem værtsfamilien og den studerende
Hvis der er gnidninger og konflikter mellem jer og den studerende, skal I kontakte vores Værtsteam. Vi er jeres – og de studerendes – samarbejdspartnere og vil gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe jer med at finde frem til en løsning. Oftest bunder problemet i, at man har talt forbi hinanden og ikke fået afstemt forventningerne i den aktuelle sag.
DIS anser værtsforholdet som en relation hovedsageligt imellem værtsfamilien og den studerende. Af den grund vil en medarbejder fra Værtsteamet almindeligvis fungere som udefrakommende samtalepartner for enten værtsfamilien eller den studerende og blot hjælpe til med kommunikationen på sidelinjen, hvis der er behov for det. Det kan derfor betyde, at vi i nogle tilfælde er i dialog med én part uden at inddrage den anden, hvis der er behov for dette. Heldigvis er det jo sådan med de fleste problemer, at man kan tale sig frem til en løsning.
Nogle gange er forholdet mellem en værtsfamilie og studerende dog gået så meget i hårdknude og synes umuligt at rette op på. I sådanne tilfælde tager vi selvfølgelig konsekvensen og finder et andet hjem til den studerende. Selvom kemien måske har været dårlig fra dag ét, er det oftest et hårdt slag for såvel den studerende som værtsfamilien at kaste håndklædet i ringen. Men det kan til tider være den bedste løsning for alle parter. Også her fungerer Værtsteamet som jeres samarbejdspartner, som I kan tale med undervejs og efter en evt. flytning. Vær opmærksom på, at værtsgodtgørelsen følger den studerende. Det vil sige, at hvis den studerende fraflytter husstanden, vil værtsgodtgørelsen til værterne stoppe.