Værtsfamilie med hjemmeboende børn

Som værtsfamilie for en collegestuderende får du og din familie en uforglemmelig oplevelse. I lærer om USA og bliver samtidig bedre til engelsk.

Tilmeld dig som værtsfamilie

Kulturel udveksling hjemme hos jer

Som værtsfamilie lærer hele familien om en ny kultur og får nye perspektiver på verden omkring os. Du giver samtidig dine børn en unik mulighed for at lære engelsk på en anden måde end i skolen.

Flere af vores studerende modtager danskundervisning på DIS, hvor de udover sproget også lærer om Danmark og dansk kultur. Det giver ofte anledning til spørgsmål og undren, som man i værtsfamilien kan være med til at forklare og byde ind på. I får et nyt syn på jeres egen dagligdag og kommer til at tænke over jeres vaner på en ny måde. Vi hører ofte, at værtsfamiliernes egne børn efterhånden udvikler et helt særligt forhold til deres nye “storesøster” eller “storebror”.

Vores børn er vilde med den ’søster’ de får hvert halve år, og der bliver givet godnat-knus af begge drenge til den studerende – de kan kun føle sig velkomne i vores familie. Vi voksne får et dejligt input til det amerikanske samfund og nogle interessante historier.

Lotte og Henrik Mortensen, Hørsholm

Giv dig og dine børn 4 spændende måneder

  • Dine børn øver engelsk på en anderledes, spændende måde
  • I viser hjerterum og giver plads til kulturel udveksling
  • I får et unikt netværk i USA, som I har mulighed for at drage nytte af senere

DIS dækker de ekstraudgifter, der er forbundet med at have en studerende boende. Læs mere på siden om Økonomi og Forsikring.

Om børn og sprog

Se Hallie og Caroline fortælle om deres hverdag i en familie med børn og hør om, hvordan de selv blev bedre til dansk og børnene blev bedre til engelsk: