Værtsfamilie med udeboende børn

Når dine børn er flyttet hjemmefra, kommer der ofte mere luft og tid i hverdagen. Ved at invitere en ung amerikaner indenfor får du ny energi i hjemmet.

Tilmeld dig som værtsfamilie

Din gæstfrihed gør en forskel

Har du fået et ledigt værelse, kan der vente dig uforglemmelige oplevelser som værtsfamilie for en studerende fra DIS.

Vores studerende kender ikke ret meget til Danmark på forhånd, men de har ofte hørt, at vi er nogle af de lykkeligste mennesker i verden. Dette kan der være mange årsager til, og uanset hvad, vil du med din gæstfrihed være med til at gøre en forskel igennem de fire måneder, den studerendes ophold varer.

Åbn dit hjem og få en masse igen

  • Lær om USA fra en amerikaners perspektiv
  • Udveksl interesser, erfaringer og traditioner
  • Vis Danmark og se samtidig Danmark i et nyt lys
  • Få et internationalt netværk
  • Træn dine engelskkundskaber

Da vi startede op som værtsfamilie, var det fordi vores egne børn var flyttet hjemmefra, og der blev meget stille. Derudover ville vi gerne blive bedre til engelsk. Senere hen fik vi et stort netværk omkring i USA, og det gav os chancen for at opleve landet fra en mere privat side. Efter der er kommet børnebørn til, har det givet dem en chance for at blive bedre til engelsk.

Winnie og Johnny, Ballerup

Familien Bager byder Elisha indenfor

Se og hør familien Bager fortælle om deres liv som værtsfamilie for Elisha. De håber at komme til at besøge hende i USA en dag: