Netværk med DIS

DIS netværk

Inddrag unge amerikanske studerende i jeres organisation!

Hvert semester læser cirka 1200 unge amerikanske studerende hos DIS i København. De studerende har en stor interesse i det danske samfund og vil derfor gerne lære om Danmark, danskerne og dansk kultur. Derfor har de også stor lyst til at engagere sig i det danske samfund, imens de læser i København. De vil gerne bidrage med deres faglige og personlige viden og kompetencer inden for forskellige områder, når de møder danskerne.

Dette kan komme dig og din organisation til gode! Både frivillige organisationer, skoler, institutioner, gymnasier og sportsklubber i København og omegn har mulighed for at få besøg af amerikanske studerende. Det er gratis, og de studerende bringer ressourcer og viden med sig, som I kan drage nytte af.

Studerende som oplægsholdere eller praktikanter

En stor del af vores studerende skriver sig op til at være DIS Ambassadors. I mindre grupper besøger de typisk gymnasieklasser og holder et oplæg for én eller flere klasser om emner som Being Young in America, Understanding the American Dream, College life in America eller Obamamania.

Et praktikforløb er en integreret del af undervisningsforløbet i flere af fagene hos DIS. Det gælder blandt andet for vores fag inden for psykologi og pædagogik. Derfor er vi altid interesserede i at høre fra nye, potentielle praktiksteder, der har mulighed for at tilbyde vores studerende praktik. Et praktikforløb indeholder mellem 30 og 50 timers praktik fordelt over cirka fire måneder.

Se i menuen på denne side, hvilke muligheder du har for at gøre brug af vores studerende på din skole, i din organisation eller forening.