Ansøg om optagelse på DIS Kollegierne

Vi har åbent for ansøgninger hele året.

Alle, som ønsker optagelse på ét af vores fem DIS-kollegier (Langebro Kollegium, Mønten Kollegium, Nimbus Kollegium, Tåsinge Kollegium eller Stads Kollegium) skal sende en officiel ansøgning. Læs hvordan nedenfor. Vi vurderer alle indkomne ansøgninger og inviterer herefter kvalificerede ansøgere til en workshop hos DIS eller et personligt Skype-interview.

Du kan sende din ansøgning hele året. Hvis du ansøger udenfor en ansøgningsrunde, vil du blive tilbudt et Skype-interview eller at deltage i næste rundes interview-workshop.

Bemærk: Det er ikke muligt at ansøge via e-mail eller personlig henvendelse til DIS. 

Ansøgningsproces

Udvælgelsesprocessen består af to dele – en skriftlig ansøgning og en workshop (alternativt et interview). Det er kvaliteten af din skriftlige ansøgning sammenholdt med vores observationer ved din deltagelse i workshoppen, der er afgørende for, om du bliver tilbudt en plads på et DIS-kollegium.

Den skriftlige ansøgning

Inden du går i gang med at udfylde din ansøgning til os, skal du have følgende klar: Et bevis for din uddannelsesaktivitet (optagelsesbrev i pdf-format, bevis af sendt ansøgning i pdf-format) eller en underskrevet tro og love-erklæring og gerne et portrætfoto.

Den skriftlige ansøgning består af nogle korte essays, som du kan vælge at skrive på enten dansk eller engelsk. De vil omhandle følgende emner:

  • Konkrete eksempler på, hvordan du ønsker at bidrage til sammenholdet og det sociale liv i de små enheder (f.eks. lejligheder, etager, el.lign.) såvel som for kollegiet på et overordnet plan.
  • Dine internationale erfaringer
  • Dine fritidsinteresser
  • Erfaringer med at bo i et fælleskab

Det er muligt at gemme ansøgningen undervejs. Da vi løbende gennemgår ansøgningerne, opfordrer vi dig til at sende ansøgningen, så snart den er klar.

Når du har udfyldt hele ansøgningen (inklusiv alle essays og vedhæftet den nødvendige dokumentation), vil du modtage en e-mail fra os som kvittering for, at vi har modtaget din ansøgning.

Den personlige samtale

Vi gennemgår alle ansøgninger løbende og inviterer ansøgere til at deltage i en 3-timers workshop afviklet af medarbejdere fra DIS Housing og nuværende beboere. Bor du meget langt væk, er vi villige til at lave en individuel aftale om f.eks. interview via Skype.

Alle ansøgere vil høre fra os inden for to uger fra ansøgningsperiodens udløb med en invitation til en interview-workshop. Husk at tjekke dit spam filter!

Svar på ansøgningerne 

Efter alle Interview Workshops er blevet afholdt, vil alle deltagere få svar på deres ansøgning. Svaret kan være en af tre følgende muligheder:

  • Størstedelen vil blive tilbudt en plads på vores “venteliste”. DIS har ikke en nummereret venteliste, men tilbyder værelser baseret på beboersammensætning. Vi kigger altså på den enkelte enhed (lejlighed/madklub) og finder den fra ventelisten, vi finder bedst til gruppen. Du vil stå på ventelisten i 6 måneder, hvorefter DIS vil bede dig genansøge, hvis du stadig er interesseret. Du skal altså kun søge, hvis du er interesseret i at blive tilbudt et værelse inden for de næste 0-6 mdr.
  • En mindre andel vil blive tilbudt et værelse med det samme. Som udgangspunkt er dette kun tilfældet, hvis en nuværende beboer har sagt op efter ansøgningen er åbnet. Et tilbud om værelse kan være med kort varsel. Da vi ofte har beboere, der ønsker at fraflytte tidligere end de 3 måneders opsigelsesvarsel og disse ønsker forsøger DIS altid at efterkomme i det omfang, det er muligt. Undtagelsen vil være de tilfælde, hvor DIS åbner et nyt kollegium. I dette tilfælde vil et større antal ansøgere få tilbudt et værelse end under normale omstændigheder.

Oversigt over DIS Kollegierne

Kollegium Langebro Kollegium Mønten Kollegium Nimbus Kollegium Tåsinge Kollegium Stads Kollegium
Beboersammensætning 41 beboere – 26 DIS-studerende og 15 danske og internationale studerende 250 studerende – 150 DIS-studerende og 100 danske og internationale studerende 238 beboere – 135 DIS-studerende og 103 danske og internationale studerende 50 beboere – 30 DIS-studerende og 20 danske og internationale studerende 153 beboere – 95 DIS-studerende og 58 danske og internationale studerende
Mindre enheder 9-12 beboere på hver etage 7-8 beboere udgør en madklub 5-8 beboere i hver lejlighed 5 beboere udgør en madklub 2-7 beboere i hver lejlighed
Køkken/bad Fælles køkken samt toilet og bad på hver etage Eget tekøkken samt toilet og bad Fælles køkken samt toilet og bad i hver lejlighed Eget tekøkken samt toilet og bad Fælles køkken samt toilet og bad i hver lejlighed
Størrelse på værelserne 12-22 m² 27-44 m2 15-25 m² 19-26 m2 8-19 m2
Husleje 2.656 – 5.127 DKK / måned
Inkl. forbrug af el, vand og varme
4.878 – 7.407 DKK / måned
Excl. forbrug af el, vand og varme
3.279 – 5.127 DKK / måned
Inkl. forbrug af el, vand og varme
5.355 – 7.289 DKK / måned
Inkl. forbrug af el, vand og varme
3.732 – 8.863 DKK / måned
Inkl. forbrug af el, vand og varme
Boligstøtte Kan ikke søges Kan søges Beløbets størrelse er personligt – beregn din boligstøtte på borger.dk  Kan ikke søges Kan søges Beløbets størrelse er personligt – beregn din boligstøtte på borger.dk Kan ikke søges
Indflytning Afhængig af opsigelser fra nuværende beboere Afhængig af opsigelser fra nuværende beboere Afhængig af opsigelser fra nuværende beboere Afhængig af opsigelser fra nuværende beboere Stads Kollegium åbner i forår/sommer 2020
Facebook-grupper Langebro Kollegium Mønten Kollegium Nimbus Kollegium Tåsinge Kollegium